JobDanmark



.Jobmarked
xJobservice
.Egen side
.For annoncører
.Oversigt
.Kontakt
.
.Jobjura
.For iværksættere
.Orlovsordninger
.Skatteforhold
xAt søge job
 xAnsøgningen
 .CVet
 .Bogbestilling
.Carpool
.Jobsatire
.Avisartikler
.Links


Din reklame her ?

Din reklame her ?

Din reklame her ?

Din reklame her ?


Ansøgningen

Det at skrive en ansøgning kan volde en del vanskeligheder idet det ofte kan være svært at overskue hvilke informationer der skal med, og hvilke der er irrerelevante for virksomheden at være bekendt med.
Men som regel vil nedenstående punkter være de væsentligste områder, man bør inddrage, når man skriver ansøgninger.

Hvem
Navn, alder og hovedbeskæftigelse eller -uddannelse samt evt. ledelsesniveau, hvis man har/har haft en leder/-chefstilling.

Baggrund
Baggrunden for hvorfor man søger på stillingen og samtidig begrunde, hvorfor man har valgt netop denne stilling. Er det en uopfordret ansøgning e.l. bør der fokuseres særligt på, hvorfor man har henvendt sig til netop denne virksomhed.

Særlige kvalifikationer
De kvalifikationer man kan matche med den opslåede stilling, bør specielt fremhæves i ansøgningen. Er det en uopfordret ansøgning bør man fremhæve de kvalifikationer, som virksomheden kan have størst gavn af. Det er vigtigt at tænke på, at jo kortere formuleringer man kan lave jo bedre.Stikords- eller punktform kan anbefales.

Karakteregenskaber
Specielle karaktéregenskaber - uanset hvilken type ansøgning, der er tale om, bør man kort fremhæve sine karaktéregenskaber - gerne i relation til en søgt stilling, og de krav virksomheden stiller, men også i relation til andre personlige egenskaber.

Personligt bidrag
Hvis man har en mening om, hvad man kan tilføre virksomheden, bør dette anføres, uanset på hvilken måde man mener, at man kan bidrage. Det vil være en klar fordel på forhånd at undersøge, hvad virksomheden producerer og i det hele taget står for , så man kan relatere sit konkrete bidrag hertil.

Formulering
Korte og præcise formuleringer efterlader altid et godt indtryk af ansøger, og fortæller noget om vedkommende, hvis man har evnet at nedskrive mange informationer i korte sætninger.

Længde
Max 2 A-4 sider - det optimale ville være at lade omfanget være kun én side.



Opfordret ansøgning - opstilling
Dit navn
Adresse
Telefonnummer

Virksomheden
Att. kontaktperson (hvis sådan en findes)

Dato


Vedr. (en kort overskrift, der fanger opmærksomheden)


Henvis til hvor og hvornår du har set annoncen.
Skriv, hvorfor du søger stillingen. Gør dig selv interessant.
Besvar kravene i annoncen. Skriv, hvordan du kan klare jobbet. Henvis løbende gennem ansøgningen til dine vedlagte bilag.
Fortæl om dine styrker i forhold til jobbet. Beskriv, hvilken gevinst virksomheden får ved at ansætte dig.
Afslut med håb om, at virksomheden vil overveje en person med din baggrund.

Underskrift


Vedlagt: Bilag (skriv hvilke bilag du vedlægger. Eksempelvis eksamensbevis c.v. og anbefaling) Omfang: 1 side, max 1,5.



Uopfordret ansøgning - opstilling
Dit navn
Adresse
Telefonnummer

Virksomheden
Att. kontaktperson (hvis sådan en findes)

Dato

Vedr. (en kort overskrift, der fanger opmærksomheden)
I en uopfordret ansøgning er du afhængig af, at modtageren får lyst til at læse videre!
Skriv, hvad du ønsker. Skriv, hvorfor du lige netop sender en uopfordret ansøgning til denne virksomhed. Gør dig selv interessant.
Skriv, hvad du kan bidrage med. Vær konkret.
Fortæl, hvor du har din styrke. Hvilke synlige resultater har du skabt?
Hvordan kan din personlige og faglige profil bruges i forhold til virksomhedens kunder, samarbejde og fremtid.
Husk, at du skal sælge dig selv et møde. Giv virksomheden en gulerod. Eksempel: Foreslå et møde, hvor du og virksomheden drøfter dine ideer.
Slut med at angive en dato, hvor du "tillader dig at kontakte" kontaktpersonen for at høre hans/hendes mening.

Underskrift

Vedlæg ikke for mange papirer. Det er jo ikke en opfordret ansøgning.
Husk! En uopfordret ansøgninger ikke noget virksomheden er forberedt på. Derfor skriv kort og konkret. Omfang: Max en side, kort og konkret.


Copyright JobDanmark 1997.

Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler, og JobDanmark kan ikke drages til ansvar for indholdet på denne hjemmeside.